4 byer du skal besøge i Toscana
For mange er Toscana et rejsemål, de vender tilbage til igen og igen. De kender de gode steder, og besøger de samme vingårde og restauranter år efter år. Denne artikel er ikke til dem. Denne artikel er til dem, der skal til Toscana for første gang, og ikke kender alle de små perler, der findes så mange af i området. Der findes et utal af rejsebøger om området, hvilket naturligvis hænger sammen med regionens popularitet. Det første man skal huske, når man tager til Toscana er ganske enkelt følgende: Det er første gang du besøger Toscana, du kommer helt sikkert igen.
Det skal naturligvis forstås på den måde, at du ikke behøver fare rundt for at nå at opleve det hele på din første ferie. En af de vigtigste ting er netop, at man tager det i et afslappet tempo og tager sig tid til at nyde det hele.
Hvor skal du bo i Toscana?
De fleste der tager til Toscana, tager enten på campingplads eller lejer et feriehus i området. Som du kan se her hos You-Go, der udlejer ferieboliger i Italien, så er udbuddet enormt. Uanset om du er til kæmpe boliger med swimmingpool, eller du mere til beskedne værelser, så kan du finde det i Toscana. Du kan også finde mere traditionelle hoteller, men udvalget er sparsomt uden for byerne. Hvor du bor er næsten lige meget, for der er skønt overalt, og du slipper ikke for at køre rundt uanset hvad.
Naturen
En af de ting du også må og skal opleve i Toscana, er da også ganske enkelt naturen. De grønne smukke bakkelandskaber fyldt med cypresser. De små og store vinmarker og ikke mindst vingårde der ligger over alt. Landsbyerne der ligner noget taget ud af en ridderfilm. Man kan ikke undgå at blive glad, når man kører rundt og nyder den smukke natur. Stå ud af bilen og gå lidt rundt og indånd stemningen og duftene.
Byerne
Der findes mange fantastiske bittesmå byer og landsbyer i Toscana, og at begynde at opremse dem der er et besøg værd ville fylde flere sider. Vi holder os derfor til de lidt større af slagsen. For det første er der naturligvis Firenze, som er hovedstaden i regionen. Rig på fremragende arkitektur, restauranter og shopping-muligheder. Af andre større byer finder du Siena, der er en sand perle med middelalderlig stemning og ganske få biler.
Pisa er endnu en by, som de fleste nok kender til, om ikke andet så fra det skæve tårn i byen. Det er et besøg værd, men på alle måder også en turistfælde med alverdens gadesælgere og lignende. De sidste by vi vil fremhæve her er Lucca. En nærmest eventyrlig flot middelalderby, med en smuk katedral og en mur der går hele vejen rundt om byen. Man kan gå ovenpå muren i de 4 km der er rundt. Er benene for tunge, man kan også leje en cykel.
Husk nu – du kommer tilbage
Som nævnt indledningsvist, så lad være med at bruge alt din ting på at skulle besøge byer og seværdigheder. Tag den med ro, og husk at de også står der, når du kommer tilbage. Hvis du kun er der en uge, skal du ikke bruge fire dage på at besøge fire byer. Brug hellere en hel dag i en by og nøjes med en eller to.